Photo by Denniz Futalan from Pexels

Duelighedsbevis navigation teori: Vigeregler

Hvis du gerne vil studere den teoretiske del af duelighed selv, så er her et indlæg som er let at læse og forklarer de mest nødvendige søvejsregler du skal kende. Reglerne skal også sidde på rygraden hvis du skal til yachtskipper 3 og 1 eksamen, så spar pengene på materialer og læs online.

Søvejsregler

For at undgå at skibe støder ind i hinanden på vandet, har vi søvejsregler, som alle der befinder sig på vandet har pligt til at kunne. Man er ikke forpligtet til at have en sejladsuddannelse i småbåde i danmark (der er under femten meter lange og med små motorer), men man skal alligevel vide hvem der skal gå af vejen for hvem. Ellers kan man blive straffet og gjort ansvarlig for skade. Det er derfor højst anbefalelsesværdigt alligevel at gå på sejlerskole.

Der er dog også andre ting end lige vigereglerne man bør kende, for at undgå sammenstød. Dette indebærer fx at lære hvordan man pejler og hvilke elektroniske hjælpemidler der findes.

Dette indlæg er skrevet i et sprog, så selv helt uerfarne nybegyndere indenfor sejlads kan være med. Normalt bør man læse lovteksten på retsinformationen, men jeg er forhåbentlig bedre til at forklare, eftersom jeg har undervist det meste af mit liv. Indholdet er omfangsrigt og en del af både duelighedsprøven og yachtskipper 3 uddannelsen.

Kort sagt undgås sammenstød med andre både ved at:
  • Sejle efter forholdene
  • Overholde vigereglerne
  • Holde udkig og pejle
  • Være synlig for andre både
  • Benytte elektroniske hjælpemidler
  • Undgå at være påvirket, træt eller handle i panik
  • Tænk dig om og udvis godt sømandskab

Sejl efter forholdene

Når man sejler for sejl er det svært at bremse båden men man kan afpasse sin fart ved at nedsætte sejlarealet (hvor meget sejl man har på), slække ud på skøderne (hvis man sejler tæt til vinden) eller hive hjem på skøderne (hvis man har vinden ind mest bagfra). Som motorbåd er det selvfølgelig nemmere, for man kan stoppe eller bakke med motoren. Dog vil et skib nemt kunne drive for både vind, bølger og strøm, så man skal ikke tro sig alt for sikker i tilspidsede situationer.

Eksempler på steder hvor man bør sejle langsomt er fx i havne, løb, hvor der er mulighed for at gå på grund eller hvor der er meget trafik. Ligesom på vejene, skal man selvfølgelig også afpasse sin fart efter hvor langt man kan se.

Et andet eksempel på, at man skal sejle efter forholdene er når det blæser meget. Sørg for at rebe sejlene i tide (gøre sejlarealet mindre) og lad selvfølgelig være med at sejle ud når vejrudsigten forudsiger hårdere vind end du er trænet til og tryg ved.

Vigeregler til søs

Vigeregler til søs svarer til regler som: altid at køre i højre side på vejene i danmark, holde for rødt og for dem som kommer fra højre. Det er dog en smule mere kompliceret på vandet end som så.

Overordnet kan man sige, at det er den båd som har nemmest ved at flytte sig fra situationen, som skal gå af vejen for den anden. Derfor giver reglerne god mening.

Den der skal vige, skal i god tid og tydeligt vise, at det har tænkt sig at vige. Det vil altså sige, at man som motorbåd kan nedsætte farten markant, eller gøre som sejlbåde – tydeligt ændre retning.

Godt sømandskab

Den vigtigste første regel at kende, er den lidt bløde om godt sømandskab. Godt sømandskab vil sige, at man tænker sig om og behandler alle med respekt. Man sætter sig i andres sted og tænker over hvad der giver mest mening i situationen. Denne regel mangler vi desværre på vejene i danmark, men har den heldigvis på vandet, hvor man ikke nødvendigvis altid er sig selv nærmest. Det er, hvis du spørger mig, en af de dejlige bonusting ved at sejle.

Godt sømandskab er fx også at hjælpe en fremmed med at fortøje sit skib i en havn, og at lytte med på VHF radioen om nogen skulle have brug for hjælp.

Et sted hvor godt sømandskab halter disse år, er fx når hurtige motorbåde fræser tæt forbi andre både, og får dem til at gå i stå med de store søer (bølger) som de trækker efter sig. Der er helt sikkert et særligt sted i helvede til den slags mennesker. Det har nok i virkeligheden altid været et problem, men der er kommet så utroligt mange hurtige både på vandet omkring kysterne de seneste årtier.

Gammeldags dyder

Lige så snart man nærmer sig en havn på land, er det helt almindeligt at man hilser på dem man passerer, og så snart skibet er let (har kastet fortøjningerne), så vinker man til de både man passerer (med mindre de er nogle fjolser som fx ikke kender vigereglerne eller kun tænker på sig selv (okay, det var selvfølgelig sagt i spøg)).
At sejle er noget af det mest ensomme man kan foretage sig. Man er et med vejret, vandet, båden og sine evner, så når man ser et andet menneske, er det bare med at knytte sig til det med en venlig hilsen.

Det kan godt være jeg har retten, men nogle gange giver det ikke mening at jeg holder på den, fordi det medfører unødige gener for andre.

Et godt eksempel på hvornår godt sømandskab er bydende nødvendigt er, hvis den anden af en eller anden årsag ikke kan overholde sin vigepligt. Fx hvor der er dårlig plads (det kan både være i forhold til at komme for tæt på fx kysten, eller hvis der er lavvandet så de risikere at gå på grund), eller hvor flere en to både skal passerer hinanden samtidigt. Måske kan første båd ikke gå af vejen for nummer to båd, fordi der også er en tredje båd som den første måske så sejler ind i. Husk at vi ikke bare lige kan stoppe båden og vente til de andre er passeret.

Motor viger for sejl

En lidt “sjov” regel er, at motor viger for sejl. Altså alle både der er motordrevne, skal vige for dem der kommer for sejl. Det gælder både de kæmpe handelsskibe og den lille jolle som drives frem af en elmotor (det er det der er sjovt eller overraskende).
Hvis et skib både sejler for sejl og har motor kørende, så gælder det for at være motordrevet, og skal gå af vejen for andre sejlskibe.

Et fint eksempel på godt sømandskab er, at vi selvfølgelig går af vejen for store erhvervsskibe selvom vi kommer for sejl. De skal bruge store mængder brændstof og meget plads for at gå af vejen for os. Selvom de sejler for motor og principielt skal gå af vejen for os, er det ikke sikkert de kan. I gamle dage sagde man, at lyst viger for brød (eller lyst viger for last), men dette er faktisk ikke en regel, blot udtryk for godt sømandskab.

Bagbord viger for styrbord

  • Den motorbåd som har den anden motorbåd på sin styrbord (højre i sejlretningen) side, skal vige.
  • Den sejlbåd som har vinden ind fra bagbord, skal vige for den sejlbåd som har vinden ind fra styrbord (når man har vinden ind fra bagbord, har man bommen ude til styrbord side i sejlretningen). Husk at mange mennesker er højre/venstreforvirrede, så der er mange der ikke kan finde ud af det.

Har du svært ved at kende forskel på styrbord og bagbord, så lær dig fx en remse som “Styrbord, højre, altid grøn”. Og hav fx noget tøj eller sko på, med rød-grønne markeringer. Er du højrehåndet kan du måske lave en huskeregel om, at den vigtige “hånd” har fortrinsret. Anders Matthesen sagde engang, at man skulle huske at have Shag-tobak i lommen, for at huske remsen. S-H-A-G (Styrbord, Højre, Altid Grøn)
Som barn havde jeg aldrig svært ved styrbord og bagbord, men kunne ikke finde ud af højre og venstre. Jeg cyklede meget, og lærte mig selv at kæden sidder i styrbord, højre, altid grøn siden. Hvad der end virker for dig, brug det!

Denne regel gælder altså både når to sejlbåde mødes og når to motorbåde mødes med hinanden, men er lidt forskellig, da vi for sejlbåde taler om hvilken retning vinden kommer ind på båden fra, og for motorbåde – hvilken retning de ser den anden båd i, i forhold til egen sejlretning.
Er der derimod tale om en motorbåd og en sejlbåd, ja så gælder ovenstående regel om, at motorbåden viger for sejlbåden.

Kan du se at den anden båd ikke har opdaget dig, eller at de er i gang med en kompliceret manøvre. Sejler de kapsejlads (ses ved at de ikke har flag på båden), eller er den i gang med andet som optager dem. Ja, så brug igen reglen om godt sømandskab og gå af vejen, selvom du egentlig har retten på din side. Vis blot i god tid og tydeligt (ved en markant retningsændring), at du går af vejen.

Luv viger for læ

De fleste ved hvad det vil sige at være i (for vinden), men luv er et gammelt udtryk som betyder at ligge i vindsiden. Læs mere om luv i artiklen: Luv – Luvart: En retning for vinden

At luv viger for læ giver god mening, for den sejlbåd der vil komme til at ligge i læ for den anden båd, vil have svært ved at manøvrere (flytte sig) uden vind. Derfor er det den sejlbåd der så at sige “får vinden først” som skal gå af vejen for den anden.

Denne regel gælder, når to sejlskibe sejler på samme halse, altså har bommen ude til samme side. Hvis de sejler på hver sin halse, så gælder reglen om at bagbord viger for styrbord.

Når man som luv båd skal gå af vejen, er det godt sømandskab at gå om den anden båd på deres læside. Altså, så man ikke tager vind og dermed fart fra den anden båd. Måske er det nemmere at forestille sig, at man sejler bag om deres sejl.

Overhalende båd viger

Uanset hvilken type båd der måtte overhale, så vil den altid skulle vige. En sejlbåd der sejler hurtigere end en motorbåd, skal derfor også vige, såfremt den er ved at overhale. Det kan godt være lidt svært at afgøre, hvornår man er i gang med at overhale og så er det rart at vi igen kan vende tilbage til det gode sømandskab, For er du i tvivl, så vig altid!

Overhaler du en sejlbåd, er det godt sømandskab ikke at tage dens vind, og overhale på læsiden.

Tænk også på, at bølger som kommer bagfra kan hjælpe en båd frem, mens dem der kommer forfra bremser. Mange motorbåde sejler som død og helvede forbi sejlbåde, som derved både generes af larmen og hækbølgen.

Hold til styrbord i smalle løb

Når der er dårlig plads i fx et løb (et sted hvor der fx er uddybet i dybden eller kort afstand til kysten), eller alle andre steder hvor der ikke er ret meget plads, så bruger vi at holde os i styrbord side. Det svarer fuldstændig til, at vi kører i højre side af vejene i danmark. Husk dog, at motor stadig viger for sejl (som jo i mange tilfælde ikke kan holde sig til styrbord) og at overhalende båd fortsat skal vige. Reglen om luv viger for læ, gælder også før denne med at holde til styrbord.

Nogle steder findes det der hedder trafikseparering

I trafiksepareringsområder gælder, at fritidsfartøjer slet ikke må sejle. Men vi må gerne krydse hen over, så vinkelret som muligt, og uden at genere skibstrafikken. Du vil se disse steder på dit søkort, og kunne læse om der gælder særlige regler.

Sådan undgås frontalt sammenstød på vandet

Ud over at motor viger for sejl, så gælder en regel om, at to motorbåde der styrer med fronten af båden imod hinanden, så skal begge vige ved at sejle til styrbord.

Når to sejlbåde styrer frontalt mod hinanden, vil den ene sejle på bagbord- og den anden på styrbord halse. Her gælder reglen om at bagbord viger for styrbord.

Styrer en motorbåd og en sejlbåd frontalt imod hinanden, vil det være motorbåden der skal vige, fordi motor som sagt viger for sejl.

Alle viger for skibe med begrænset manøvreevne

Det giver lidt sig selv, men møder du et skib hvorfra der fiskes, ryddes miner, uddybes eller på anden måde arbejder på stedet, skal du selvfølgelig vige for det. Fartøjet vi tager hensyn til, skal dog vise de behørige dagsignaler eller lys.

Ligger du i en lille båd og fisker uden at vise signal om hvad du foretager dig, vil du ikke kunne forvente at andre viger for dig.

Hvordan ser jeg om jeg skal vige?

En af de lidt svære ting ved at sejle er, at afgøre hvornår det er nødvendigt at vige. Her kommer udkig, pejling og de elektroniske hjælperedskaber ind i billedet. Det er rart at vide i god tid hvornår der er fare for sammenstød, og en simpel pejling er nødvendig at kunne.

Hold udkig

Man har pligt til altid at holde udkig!
Er man flere på en båd, er det vigtigt hele tiden at have en aftale om, hvem der holder udkig. Udkig skal holdes hele vejen rundt om båden, så det er altså ikke nok kun at se frem. Man har også pligt til at vide hvad der er skjult bag fx sit forsejl og selvom solen skinner lige ind i øjnene.

Sådan pejler man et andet skib

Det er faktisk meget nemt at pejle et andet skib, og man behøver ikke noget udstyr til det. Når vi sejler har vi pligt til at holde såkaldt behørigt udkig. Altså vi skal holde lige så meget udkig som det er nødvendigt. At lave pejlinger af andre skibe, hører for mig at se med til at holde behørigt udkig, så vi hele tiden kan forudsige hvad der med stor sandsynlighed kommer til at ske længere fremme. Vi har jo ikke afmærkede vejbaner ude på vandet, så vi er alle ansvarlige for ikke at ramle sammen.

  1. Stå eller sid stille og hold din kurs under alle pejlingerne
  2. Se på det andet skib og læg mærke til et punkt på din egen båd (fx et sted på dit søgelænder), som svarer til der hvor du ser skibet lige nu.
    Dette er første pejling.
    (Man siger at man har pejlet over et punkt på eget skib. Altså en kigger hen over et punkt på sin båd, og ser det andet skib samtidigt).
  3. Vent lidt tid. Fx et par minutter og læg nu mærke til om skibet har flyttet sig fra det punkt du pejlede over, ved at lave en pejling igen.
  4. Er det andet skib kommet længere frem i forhold til punktet, vil den passerer før dig, er den kommet længere agterud (bagud), kommer du først. Har skibet ikke flyttet sig fra den forrige pejling er der fare for sammenstød.
  5. Lav flere pejlinger.
  6. Når du har afgjort at der ikke er fare for sammenstød er det nødvendigt, at du holder fart og retning indtil det andet skib har passeret.

Metoden er selvfølgelig ikke 100% sikker, men meget anvendelig allerede på lang afstand.
Af fejlkilder kan fx nævnes:

  • Hvis den anden båd skifter retning, eller du ikke selv er helt skarp på roret. Løsningen er så at starte forfra på pejlingerne.
  • At I begge sejler så langsomt, at I ikke rigtig har flyttet jer mellem pejlingerne. Løsningen er at lave flere pejlinger med længere tid imellem.
  • At du ikke står helt stille, så den vinkel du ser dit pejlepunkt og det andet skib i ændre sig.
    Løsningen er, at starte forfra og eventuelt holde fast i noget mens du venter på næste pejling.

En anden meget nem måde at pejle fx store hurtige skibe ude i horisonten er, at pejle dem i forhold til en sky med nogle minutter imellem hver pejling. Ligger skibet på samme position i forhold til skyen, så bør du begynde at overveje hvordan du vil undgå at ligge i vejen for det.

Se de store skibe på din mobiltelefon

En nem og gratis måde at få elektronisk hjælp, er ved at installere en app på sin telefon eller tablet som kan vise AIS.

Der er virkelig mange at vælge imellem og man er nødt til at prøve sig lidt frem, hvilken der har en nem brugerflade og virker bedst. Din telefons GPS kvalitet er vigtig for at den er så præcis som mulig. Jeg bruger den android app som hedder FindShip.

Sejler du rundt med en computer der har internetadgang, kan du også bruge den gratis danske hjemmeside skibstrafik.dk

Har du brug for at din AIS virker udenfor din mobils dækningsområde, eller kan du godt lide at købe elektronik, så er der en del muligheder for at købe sig fattig i udstyr der også viser AIS. Fx en GPS.

AIS viser et kort med placeringen af de skibe som har AIS sender monteret. Når man klikker på et skib, vil man typisk kunne se hvad det er for et skib, dets navn og kurs samt bestemmelsessted.

Radar viser andre både

En radar kan vise om der er skibe inden for den afstand som du stiller den til at reagere på. En radar er dyr og af mange set som lidt overkill i en fritidsbåd. Min Contessa havde radar installeret da jeg købte den, men det kan tælles på en hånd hvor meget jeg har brugt den. AIS er uendeligt meget nemmere. Båden har været på nogle lange ture før min ejertid, og så har det givet god mening med radar. Især fordi AIS ikke var tilgængeligt dengang.

Vær synlig for andre på vandet

Det siger lidt sig selv, at hvis man ikke bliver set eller opdaget af de andre, er der større chance for sammenstød, men hvad gør vi så for at blive set?

  • Lanterner, også kaldet navigationslys skal være tændt, når der er dårligt sigte (fx tåge, dis og efter solnedgang)
  • Tågehorn hvis det er svært at se lanternerne
  • Har du en AIS sender, så hold den tændt
  • Har du en VHF radio, så brug den til at kommunikere med i tilfælde af tvivl om muligt sammenstød. Brug fx AIS til at vide hvilket skib du skal kalde.

Menneskelige faktorer for sikkerheden til søs

Man skal selvfølgelig ikke sejle uden at være frisk til det, men det kan være sværere at overholde til søs end på land.
Når man har vagthold på et skib, er det netop for at der altid er en ellere flere friske øjne og hænder til rådighed. Træthed kan sagtens ramme efter mange timer på havet og nogle gange sejler man flere døgn ad gangen. Vær derfor særligt opmærksom på, hvornår du har brug for at hvile.

Af faktorer man selv kan styre er fx:

  • Hav regler for alkohol ombord og brug ikke nogen former for rusmidler.
  • Sørg for at have behageligt tøj der passer til årstiden inden for rækkevidde, hvis man fryser bliver man mindre opmærksom.
  • Hav solbriller i nærheden, da solen og dens genskin i vandet kan blænde.
  • Hav en snor i brillerne, så du ikke mister dem.

Hvem er ansvarlig for sammenstød?

Nu har du lært en masse teori som du skal kunne, uanset om du skal have duelighedsbevis eller ej. Kan du se hvem der er skyld i dette sammenstød? Hint: Dem der råber højest eller dem der ikke udviser godt sømandsskab?

Skal du til praktisk prøve, skal du også kunne disse regler, da censor vil udspørge dig om fx vigeregler undervejs i prøven.

Andre artikler vedrørende duelighed

For at få dit bevis som du også kunne mand-overbord manøvre. Se fire forskellige du kan øve her: 4 mand over bord manøvrer – Guide

I artiklen om knob, lærer du de vigtigste knob du skal kunne, og som er del af et tovværkskursus: Knob – Fart og knuder til sejlads

Scroll til toppen