Dørken

dørken på et skib

Skibsgulv er blevet utroligt populært i boligen, men faktisk er der ikke noget der hedder et skibsgulv. Gulvet hedder dørken på en båd

Hvad betyder dørk?

Dørken er benævnelsen det gulv som er i bådens indre. Det vil altså sige nede om læ og i cockpittet.

Dørken er en del af bådens aptering, som er et andet ord du bør kunne.

Dørk er et gammelt ord, som formodentlig stammer fra enten nederlandsk durk eller dork som betyder øsehul, eller det fra middelnedertyske dork  som betyder kølerum. Begge dele giver mening i forhold til rummet under dørken, som jeg beskriver i det kommende afsnit.

Kilde: Ordnet.dk

Er der rum under dørken?

Neden under dørken er der ofte hulrum som tit benyttes til opbevaring, afhængig af hvilken bådtype der er tale om.

Rummet under dørken på en fritidsbåd er ofte et fugtigt og køligt sted som derfor kan anvendes som en slags køleskab for grundigt indpakkede varer.

Contessaen har ikke et rum under dørken (se billedet øverst i artiklen), her finde kun sumpen. Sumpen er det sted hvor kondens og andet fugt løber ned og let kan lænses ud fra (altså tømmes for vand med en lænsepunpe).

Hvorfor skal man kunne ordet dørk?

Ligesom med det meste anden sejler jargon, så handler det at kunne de rigtige benævnelser for tingene på et skib om sikkerhed. Derfor er det også en del af duelighedsbeviset, at kunne sige de rigtige ord.

Hvis skipper i en tilspidset situation beordrer dig på opgaven at hente en ting som ligger på dørken, så kan det ikke nytte du først lige skal have forklaret hvad dørken er.

Hvordan kan man gå i dørken?

Normalt går man dørken, så det giver ikke rigtigt mening at sige at man går i dørken. Det skyldes, at sætningen “gå i dørken” i virkeligheden bare er slang for at falde om (pga. træthed, beruselse eller bevidsthedstab).

Scroll til toppen