Bådtyper

spidsgatter

Ordet bådtype bruges i flæng om forskellige bådkonstruktioner, bådmodeller og den type brug båden er lavet til eller hvilken fremdriftsform den benytter.

Hvad dækker bådtyper over?

Når vi taler om bådtyper så handler det om de helt grundlæggende egenskaber ved båden: Er det en motorbåd eller en sejlbåd fx?

Eksempler på ord om både hvor ordet bådtype kan benyttes

Valg af bådtype

Er du landet her på siden fordi du gerne vil have hjælp til at afgøre hvilken bådtype du skal vælge, så kan jeg anbefale at man læser Dansk Sejlunions Guide til valg af ny båd.

Her får du gennemgået fordele og ulemper ved dine valg.

Er du i tvivl om du skal eje eller leje en båd, så kan du i stedet læse: Eje eller leje en båd, for og imod

Pas på hvor du bruger ordet bådtype

Man kan jo argumentere for, at “bådtype” er en skraldespandskategori som næsten kan indeholde hvad som helst, så det er ikke noget at skamme sig over. Men vil du gerne undgå at blive sablet ned på Facebook eller i din nye sejlklub, så vil jeg anbefale at du ikke benytter ordet bådtype om nedenstående emner:

Bådmodeller – navne på bådtyper

Den mest almindelige brug af ordet bådtype dækker i virkeligheden over hvilken bådmodel man taler om. En bådmodel er det navn fabrikanten har givet den.

Den mest komplette liste over sejlbådsmodeller findes så vidt jeg ved på hjemmesiden Sailboatdat.com
Sailboatdata er en fantastisk kilde til originaltegninger og detaljer om både, som er uovertruffen. Jeg har desværre ikke et tilsvarende link om motorbåde.

Har en bådmodel ikke et navn – fordi den fx er hjemmebygget eller der kun er lavet en enkelt af den, kalder man den ofte en one-off (løseligt oversat: en ener).

Hvad kaldes designeren: Bådkonstruktør – skibsarkitekt?

Den person som har tegnet båden betegnes ved forskellige ord som bådkonstruktør, skibsdesigner, arkitekt, mm. Det er nemmere på engelsk hvor de blot kaldes designer.

Det er nok ikke så svært at gennemskue hvad en konstruktør er, alligevel kommer nogle til at sige konstruktørens navn, hvis der bliver spurgt til hvilken bådtype båden er.

OBS: Mange både er ikke tegnet af en navngivet person, men af et firma.

Bådfabrikanten

Forvirringen stopper nok aldrig, for ind imellem vil man også høre et fabriksnavn nævnt, når der bliver spurgt til bådtype.

Mange både bliver i dag navngivet med enten fabrikanten eller designerens navn. Bådindustrien er blevet stor og der er nogle giganter som klarer det hele selv, og så får bådene typisk et modelnavn der indeholder firmaets navn, størrelsen på båden eventuelt efterfulgt af et modelnavn, som dog typisk ikke udtales alene.

Bådklasser

Endnu et ord der bidrager til en del forvirring er ordet bådklasse. Selv garvede sejlere kan komme til at bruge ordet om især gamle bådtyper som spidsgattere, kuttere mm.

Bådklasser anvendes i kapsejlads og inddeler både så de får fair konkurrencevilkår imod hinanden. En bådklasse består altså af både helt ens sejlskibe eller joller, men også både der blot lever op til samme kriterier.

En båd der er opmålt af en måler og derfor har fået tildelt et målerbrev (eller klassebevis), kaldes en klassebåd (eller klasset båd).

For yderligere information om bådklasser se Dansk Sejlunion

Scroll til toppen